Sendiagnosticeret med autisme: Sådan fandt Julius sin egen vej

I denne artikel kan du møde Julius, der efter en lang årrække med depression, angst og uvished om fremtiden fik støtte til at finde vej ind på arbejdsmarkedet.

Skrevet af Jakob Sargin

} Læsetid 3 min.

En ensom gadelygte lyser vejen op og får de frosne, spejlblanke vandpytter til at glimte i mørket. Vinden hyler højlydt og overdøver en brummende scooter i tomgang. Med ørene klinet op ad hoveddøren har han ventet længe på den brummende lyd. Han venter på, at madudbringeren stiller maden og kører væk igen. For der er ikke nogen, der skal kigge ind i den lille lejlighed og se, at han lever med skraldeposer til op over begge ører.

Han hedder Julius, og Julius er mere end bare almindelig tungsindig. Vi er i den dybe ende, hvor den allermindste lille ting kan føles uoverskuelig og overvældende. Med andre ord har vi at gøre med et menneske, der er brændt sammen indeni.

Maskerer autistiske træk

Det koster energi og kræfter ud over det sædvanlige, når man ubevidst ’maskerer’ sine autistiske træk og forsøger at passe ind ved at imitere, spejle eller kopiere andres adfærd, alt sammen med det formål at virke så ”normal” som mulig. Julius er god til at maskere, for han har gjort det hele sit liv, uden selv at være bevidst om det.

Fakta om autisme

Ca. 2 procent af befolkningen har autisme.
80 procent får diagnosen i barndommen, 20 procent som voksne.

Kilde: Psykiatriguiden

I skolen får Julius at vide, at han er doven, selvom han i virkeligheden går rundt med udiagnosticeret autisme og har brug for helt andre rammer, end dem han møder i klasseværelset. Energien er lav, og hverdagen føles tung. Men alligevel er det en selvfølge for Julius, at han skal læse på en videregående uddannelse og indfri alle de uudtalte forventninger, der nu engang er til en ung mand med studenterhue.

“Alle kan sgu da finde ud af at arbejde i Ikea”

Julius prøver kræfter med tre forskellige uddannelser, men han har svært ved at følge ordentligt med og ender med at måtte droppe ud. Den uddannelse, han bliver længst på, er biomedicin. Der er mange afleveringer, og når noget ikke er obligatorisk, har han svært ved at finde ud af, hvordan han skal komme ordentligt i gang.

Uden job og med tre forliste studier i erindringen sidder Julius pludselig i et jobcenter med en masse andre, som også er ledige. Her skal han lære at gøre sig selv attraktiv over for arbejdsmarkedet ved at deltage i forskellige jobsøgningskurser og erfaringsopbyggende praktikker, blandt andet en virksomhedspraktik i Ikea:

Alle kan sgu da finde ud af at arbejde i Ikea. Det er sådan, jeg tænker, men det går overhovedet ikke. Jeg får det bare dårligere og dårligere. Jeg har svært ved at komme på arbejde, og jeg har det rigtig svært, når jeg endelig er der. Det er også her, mit selvbillede begynder at krakelere, og jeg begynder at føle, at der er et eller andet galt med mig, siger Julius.

Konsekvenser af længerevarende maskering

Oplevelsen med at være i virksomhedspraktik tager hårdt på Julius og bliver på mange måder dråben, der får bægeret til at flyde over. På grund af angst og søvnbesvær begynder Julius stille og roligt at isolere sig fra familie og venner og får mindre og mindre overskud til basale dagligdagsting som at gøre rent og gå ud med skraldet.

Det resulterer i, at han på et tidspunkt har gamle skraldeposer liggende i hele lejligheden og kun står ud af sengen for at gå på toilettet. Julius er i vildrede og aner ikke, at han i virkeligheden mærker de hårde konsekvenser af længerevarende maskering:

Jeg har ikke energi til noget som helst og er nødt til at flytte hjem til mine forældre. Alt virker bare fuldstændig uoverskueligt, siger Julius.

SOVI_casehistorie_akademi_beskæftigelse_sendiagnosticeret

Autismediagnose

Når man snubler og mister fodfæstet på Julius’ måde, har man ikke kun brug for at blive grebet. Man har brug for et bagland med bløde sofapuder. Da Julius flytter hjem til sine forældre får han sit gamle teenageværelse tilbage og får al den tryghed og støtte, han har brug for. Det eneste, han ikke får, er en forklaring. En forklaring på, hvorfor han har det så skidt:

Jeg er først hos min egen læge, der så henviser mig til en psykiater. Jeg er selvfølgelig nervøs, men det ender med at blive en god oplevelse, og på mange måder en stor lettelse for mig, fordi psykiateren bare stille og roligt siger: ’Det her er jo meget standard, Julius. Det er Aspergers’.

Afklaring af fremtid på arbejdsmarkedet

Selvom det er befriende for Julius at få en diagnose og få en forklaring på, hvorfor han har det svært, er han stadig tilknyttet et jobcenter. Med en større viden om sig selv og sin autisme er Julius mere selvbevidst, men han føler sig stadig ikke rustet til arbejdsmarkedet – og ej rustet til at klare flere nederlag. Derfor frygter han, at jobcenteret endnu engang vil sende ham ud i en virksomhedspraktik:

Sagsbehandleren er rigtig sød. Hun sygemelder mig med det samme og tilbyder en autismekonsulent fra SOVI – så jeg på en eller anden måde kan få noget hjælp og blive mere afklaret omkring min fremtid, siger Julius.

Finder frem til Julius’ styrker og ressourcer

Den erfarne jobkonsulent Kristina får til opgave at udvikle og afklare Julius’ arbejdsevne gennem en virksomhedspraktik, og allerede efter få måneder tager tingene fart, fordi Julius gennem samtalerne med Kristina får startet en selvreflekterende proces:

Det er jo meget anderledes end hos kommunen, fordi alt er så autismespecifikt. Hun er skarp til at aflæse mig og hurtig til at finde frem til, hvad der vil være godt for mig, siger Julius.

SOVI_sendiagnosticeret_fantasynørd_autisme_casehistorie

Vi finder frem til Julius’ styrker og ressourcer ved at tage udgangspunkt i hans store interesse for fantasy. Men vi taler også meget om, at Julius er nødt til at være stolt af sig selv. På grund af autismen har han brug for flere detaljer for at få det samme overblik som andre, men han er selv nødt til at tage ansvar. For man kan ikke bare gemme sig og regne med, at hele verden ændrer sig for en, siger Kristina.

Fællesskab for fantasynørder

Et mekka for fantasynørder med ildspyende drager, grønne orker og hætteklædte troldmænd fra gulv til loft. I en fantasy-butik i Roskilde får Julius lov til at arbejde som praktikant. Her får han til opgave at hjælpe butiksejeren Francesco med at passe skranken, sortere kort og gøre butikken klar til forskellige arrangementer, og sideløbende med sit arbejde i butikken har han jævnligt samtaler med SOVI’s jobkonsulent Kristina:

Jeg har jo altid været vild med fantasy, og når både kolleger og kunder har den samme interesse, hjælper det mig meget og fungerer som en slags naturlig samtalestarter. Jeg har det med at gå i stå, hvis tingene ikke følger planen oppe i hovedet, og selvom jeg stadig er i gang med at opdage mig selv, er jeg blevet bedre til at bevare roen og lægge en ny plan, siger Julius.

Sendiagnosticeret_SOVI_autisme_beskæftigelse

Fordobler arbejdstiden på tre måneder

For langt de fleste lyder en arbejdsuge på 12 timer ikke af det helt store, og nogle mennesker, uden vished om Julius’ historie, vil sågar rynke på næsen af timetallet. Men for Julius er det anderledes. For ham er det en stor sejr, at han de seneste tre måneder har udviklet sig i sådan en grad, at hans arbejdstid er steget fra 6 til 12 timer om ugen. Derudover er der også en anden ting, som er mindst lige så betydningsfuld for Julius:

Efter jeg startede her i butikken, har tingene forandret sig meget. Den første måned tog jeg bare direkte hjem fra arbejde for at slappe af, men nu har jeg energi og lyst til at komme ud i fællesskabet. Jeg drømmer jo om en fastansættelse, så det er jo også derfor, at jeg kommer ned i butikken, selvom jeg har fri fra arbejde, siger Julius.