Autisme og beskæftigelse: Hvad 10 års erfaring har lært mig om jobmatch for ledige

Hvad sker der egentlig, når man står ansigt til ansigt over for et andet menneske og kigger dem ind i øjnene?

Det svarer jeg på om et lille øjeblik, men først skal jeg lige fortælle en lille historie …

Om afstand og nærhed

Nogle gange står man i en situation, hvor man har brug for at tale med kundeservice, så man griber selvfølgelig knoglen, taster nummeret og venter … og venter lidt mere, indtil en stemme siger: “Tryk 1, hvis din henvendelse drejer sig om … tryk 2, hvis din henvendelse drejer sig om …” og så videre og så videre.”

Du trykker lidt febrilsk på 3, fordi du ikke rigtig kan huske alle de ting, der er blevet sagt, og venter … og venter lidt mere, indtil det siger biiip, biiip i telefonen.

Så! Nu kan jeg endelig tale med et menneske, tænker du, og i samme øjeblik hører du:

“For at forbedre kvaliteten af vores kundeservice vil vi gerne optage samtalen. Tryk 1, hvis du giver tilladelse til, at vi må optage samtalen, og tryk 2, hvis du ikke ønsker, at samtalen bliver …”

Ja – måske har du allerede regnet ud, hvor jeg er på vej hen med det her?

Jeg overdriver nok en lille smule, men min pointe med det er, at den digitale verden nogle gange skaber afstand, fordi jeg i den konkrete situation har allermest brug for nærhed.

For god ordens skyld skal det lige nævnes, at mit indlæg her ikke handler om ”den gode kundeoplevelse” – eller på nogen måde er en løftet pegefinger over for den digitale udvikling – det er noget ganske andet.

Det særlige ved et fysisk møde

Det, jeg rigtig gerne vil fortælle om, er, hvorfor jeg foretrækker at stå ansigt til ansigt, når jeg første gang skal præsentere en ledig med autisme eller ADHD over for en arbejdsgiver. Jeg oplever nemlig gang på gang, at der sker noget særligt i det fysiske møde. Noget, som ingen teknologi kan erstatte.

Så læs endelig med – hvem ved, måske bliver du inspireret af mine erfaringer.

Fakta om ledige med autisme/AD(H)D

• Ledige med autisme/AD(H)D er blandt de borgergrupper, som jobcentrene har sværest ved at hjælpe tættere på arbejdsmarkedet.
• Mange af de ledige, der visiteres til SOVI, har tillægsudfordringer som angst, PTSD eller depression.
• Langt de fleste af SOVI’s kursister har været ledige i flere år og har været igennem adskillige beskæftigelsesindsatser.

Kilde: SOVI.

Sådan kickstarter jeg relationer

Når man som jobkonsulent endelig har fået sporet sig ind på, hvilke slags opgaver den ledige gerne vil arbejde med, tyer man oftest til det mest åbenlyse næste skridt: telefonopkald og mails. Men efter 10 års erfaring har jeg fundet ud af, at det fungerer bedst for mig, hvis jeg tager ud til virksomhederne uden at ringe på forhånd.

Ja, du hørte rigtigt – jeg ringer ikke på forhånd.

For når jeg møder uanmeldt op, banker på døren og siger pænt goddag, særligt hos mindre virksomheder, sender det ikke kun et stærkt signal om, at jeg er engageret – det kickstarter faktisk relationen.

Og inden du beslutter dig for, at min tilgang lyder besværlig eller noget andet, så giv mig lige en chance for at forklare, hvorfor jeg egentlig gør det.

Nærhed er førsteprioritet

Som jobkonsulent hos SOVI møder jeg ledige med autisme/ADHD, som har vidt forskellig erfaring med arbejdsmarkedet.

Nogle har fx aldrig været på en arbejdsplads eller i et uddannelsesforløb før, mens andre er veluddannede, der enten ikke har fået fodfæste på arbejdsmarkedet eller i en årrække har forsøgt at klare sig på trods af langvarige sygeperioder.

Jeg oplever gang på gang, at prioritering af nærhed i alle aspekter af beskæftigelsesindsatsen ikke blot skaber de bedste resultater, men ofte kan være afgørende og være lige præcis dét, som den ledige med autisme/AD(H)D har manglet for at få fodfæste på arbejdsmarkedet eller komme videre i uddannelsessystemet.

Alle kan undvære 1 minut

Gennem 10 år har jeg erfaret, at alle mennesker kan undvære ét minut – uanset hvor travlt de har. Så inden jeg banker på døren hos en virksomhed, sørger jeg altid for at være helt skarp på min ”salgspitch”.

Samtidig er jeg meget bevidst om, at jeg skal præsentere den ledige på den bedst tænkelige måde – uden at love hverken for lidt eller for meget. Og hvis jeg inden et minuts tid bliver inviteret indenfor i varmen – som jeg ofte gør – ser jeg det som et rigtig godt tegn. Så derfor sørger jeg altid for at forberede mig grundigt hjemmefra ved at:

Tryghedsperioden er det allervigtigste

Når en praktik-aftale er stablet på benene, kommer det, jeg kalder for tryghedsperioden.

Jeg kalder det for tryghedsperioden, fordi alt er nyt for den ledige, og alt det nye kræver tilvænning: Nye arbejdsopgaver, nye kolleger og en ny vej igennem den travle morgentrafik.

For den ledige kan det ofte føles overvældende at få den nye arbejdshverdag og de nye rutiner ind under huden. Så det er her – i tryghedsperioden – at jeg som jobkonsulent får gavn af alt det forudgående og nære relationsarbejde.

Med jævne mellemrum besøger jeg virksomheden for at vise, at jeg er klar til at støtte op om samarbejdet mellem arbejdsgiver og den ledige – lige meget hvad udfordringen er. Hvis jeg skal generalisere lidt, er det ofte kommunikationen, jeg har mest fokus på.

Det er fx sådan noget som en fælles forståelse for opgaveløsningen – og at kommunikationen fra arbejdsgiver til den ledige er tilstrækkelig tydelig, konkret og detaljerig.

“Hej Kristina – går det godt …”

Når tryghedsperioden er vel overstået – og det hele kører på skinner – er der som regel ikke det samme behov for, at jeg med jævne mellemrum tjekker ind hos arbejdsgiveren. Det kan måske lyde som om, at relationen fordufter stille og roligt, men sådan er det faktisk ikke, tværtimod.

For når man som arbejdsgiver har været tæt på hele processen og har set udviklingen og oplevet, hvordan få tiltag skaber en loyal og stabil medarbejder, begynder man så småt at tænke i andre baner. Men det bliver ikke kun ved tanken, for der sker ofte det, at en arbejdsgiver ringer og siger: ”Hej Kristina – går det godt? kender du egentlig flere, som kunne have lyst til at arbejde hos os?”.

Nogle gange går arbejdsgiveren endda skridtet videre og opfinder et helt nyt job blot ved at justere opgaver og gentænke funktioner. Når det sker, er det et af de tydeligste tegn på, at mit arbejde som jobkonsulent hos SOVI ikke bare gør en forskel for den enkelte – men også flytter noget grundlæggende ude hos virksomhederne.

Fakta om SOVI’s beskæftigelsesindsatser

• I 2025 gennemførte 70 ledige med autisme/AD(H)D en beskæftigelsesrettet indsats hos SOVI.

• 37 % fik støtte til arbejdsmarkedstilknytning.

• 34 % kom i job, fleksjob eller påbegyndte en uddannelse.
• 29 % fik tilkendt førtidspension.

Kilde: SOVI.

Se flere artikler