Autisme og beskæftigelse: Når ”den rette frekvens” baner vejen for udvikling
Jobkonsulent Kristina Friis fortæller: Min opgave er at støtte, guide og rådgive den ledige, så vedkommende bliver klar til at tage næste skridt i arbejdslivet. I dette indlæg kan du læse om det, jeg kalder for ”den rette frekvens”. Det er den tilgang, jeg bruger til at skabe forståelse på et dybere plan.
Skrevet af Jakob Sargin 
Læsetid 2 min.
”Jeg ka’ se dine molekyler, dit inderste indre,” synger forsangeren fra The Minds of 99. Jeg ved ikke, hvem han synger til, men vedkommende er en heldig kartoffel. For uanset om vores hjerner er neurotypiske eller neurodivergente, kan vi allesammen tilslutte os det faktum, at der sker noget koloenormt vigtigt inden i os, når vi oplever, at et andet menneske forstår os på et dybere plan.
“Den rette frekvens” fører til forståelse
I mit arbejde som jobkonsulent møder jeg ledige med autisme, som er på kanten af arbejdsmarkedet. Mange af dem, jeg møder, er også anspændte, inden de starter i et nyt beskæftigelsesforløb hos SOVI.
Der er nemlig en masse forventninger, der knytter sig til at være ledig: Hvad vil du være? Hvor vil du arbejde? Hvordan kommer du videre? Dertil kommer, at nogle har været uden for beskæftigelse i flere år og derfor har brug for at få hjulene i gang på en stille og rolig måde.
Det, som jeg har fokus på, er at skabe forståelse på et dybere plan. Med andre ord gør jeg noget tilsvarende som forsangeren fra The Minds of 99, fordi jeg tuner helt ind på den samme ”frekvens” og ”ser” personen.
“Det er første gang, jeg har mødt nogen, der forstår, hvordan det er inde i mit hoved”
På et tidspunkt skulle jeg støtte og rådgive en ledig i praktik, som ikke kunne tage offentlig transport til sin arbejdsplads. Tidligere havde private mentorer prøvet at hjælpe den ledige med intensiv bustræning, sidemandsoplæring m.m., men intet hjalp.
Det var først, da jeg sagde: Har du så også arbejdet med kompensationsstrategier for alle de ting, der kan ske inde i bussen, for hvad nu:
- hvis bussen ikke kommer eller er forsinket?
- hvis bussen er overfyldt?
- hvis der er nogen, der snakker til dig?
- hvis der sætter sig en ved siden af dig, der ovenikøbet lugter?
- hvis der er højrøstede passagerer?
- hvis dit rejsekort ikke virker?
Mens jeg opremsede alle tænkelige scenarier, løftede den ledige hovedet, stirrede mig direkte i øjnene og sagde: ”Det er første gang, jeg har mødt nogen, der forstår, hvordan det er inde i mit hoved!”
Efter vi havde talt alle scenarierne igennem og givet plads til hver enkelt tanke, åbnede der sig et nyt rum. Et rum, hvor det pludselig gav mening at arbejde med konkrete kompensationsstrategier. Og netop disse strategier gjorde forskellen og førte efterfølgende til, at den ledige begyndte at tage offentlig transport til sit arbejde.
Fakta om ledige med autisme/AD(H)D
- Ledige med autisme/AD(H)D er blandt de borgergrupper, som jobcentrene har sværest ved at hjælpe tættere på arbejdsmarkedet.
- Mange af de ledige, der visiteres til SOVI, har tillægsudfordringer som angst, PTSD eller depression.
- Langt de fleste af SOVI’s kursister har været ledige i flere år og har været igennem adskillige beskæftigelsesindsatser.
Kilde: SOVI.
Forudsætninger for motivation og udvikling
For nogle mennesker med autisme kan verden føles overvældende og uforudsigelig. Har man samtidig været ledig i lang tid, vil ens rygsæk ofte være fyldt med negative erfaringer, der slider på selvforståelsen. Man har måske et eller flere mislykkede forsøg bag sig. Man føler, at man er endt i en karrieremæssig blindgyde. Eller man har oplevet udfordringer med at falde til på en arbejdsplads eller uddannelse, og så mister man langsomt troen på, at det kan lykkes.
Når vi som jobkonsulenter tuner ind på ”den rette frekvens”, skaber vi en tryg forbindelse, der åbner op for en lille gnist i form af en indre interesse. En interesse for at lære om autismens styrker og udfordringer – og hvordan de helt præcist kommer til udtryk.
Når mening og overblik motiverer
Så hvordan skal man så motivere et menneske med autisme, der har det svært og befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet?
Det simple svar er, at man overhovedet ikke skal motivere. I stedet bør man sørge for, at vedkommende føler sig helt og aldeles forstået, forstået helt ind til molekylerne. Dernæst bør man finde frem til det, der er meningsfuldt og dermed motiverende for den enkelte.
Hvis vi som jobkonsulenter skal tænke langsigtet og skabe bedre betingelser for motivationen, er det vigtigt, at den ledige får et detaljerigt overblik over sit forløb samt gode kompensationsstrategier til at imødekomme udfordringer. Det giver som regel den ledige blod på tanden og en fornyet tro på at kunne lykkes. For hver eneste gang en dårlig erfaring bliver byttet ud med en succesoplevelse – ja … så kommer vi et skridt tættere på arbejdsmarkedet.
Fakta om SOVI’s beskæftigelsesindsatser
- I 2024 gennemførte 104 ledige med autisme/AD(H)D en beskæftigelsesrettet indsats hos SOVI.
-
42 % fik støtte til fremtidig arbejdsmarkedstilknytning.
- 37 % kom i job, fleksjob eller påbegyndte en uddannelse.
- 21 % fik tilkendt førtidspension.
Skrevet af Jakob Sargin 
Læsetid 2 min.
Se flere artikler
Sociale Historier – et redskab til at hjælpe personer med autisme
Sociale Historier – et redskab til at hjælpepersoner med autismeSociale Historier er en metode, der kan hjælpe med at støtte og udvikle...
Autisme og beskæftigelse: Fleksjobber fordobler sin arbejdseffektivitet
Autisme og beskæftigelse: Fleksjobber fordobler sin arbejdseffektivitetI denne artikel får du indblik i, hvordan et autismespecialiseret...
Hold dig opdateret
Vil du med næste gang, vi holder temamøde for fagfolk inden for beskæftigelsesområdet?
Som abonnent på vores nyhedsbrev kan du sikre dig en plads før alle andre og få artikler om autisme/AD(H)D og arbejdsevne direkte i din indbakke.


