Autisme og beskæftigelse:

Fleksjobber fordobler sin arbejdseffektivitet

I denne artikel får du indblik i, hvordan et autismespecialiseret arbejdssystem kan øge arbejdseffektivitet, selvstændighed og trivsel på arbejdspladsen.

Skrevet af Jakob Sargin

} Læsetid 3 min.

Knirkende gynger svinger op og ned. Sjippetove smælder højlydt i asfalten og overdøver en hulkende gråd. Nogle sidder helt koncentreret og tegner hinkeruder, mens andre løber rundt på kryds og tværs i en vild fangeleg.

Vi befinder os på en skole, og et stenkast fra skolegården sidder en ung mand på et cykelstativ, hypnotiseret af sin telefon. Ikke et ualmindeligt billede, men i dette tilfælde er den unge mand ikke en elev på skolen. Den unge mand er pedel og har fået bevilget et fleksjob.

Lav arbejdseffektivitet

Ifølge arbejdsgiveren har den unge mand udfordringer. Udfordringer med at følge arbejdsinstruktioner og udfordringer med at tage initiativ og igangsætte sig selv, når han møder ind om morgenen. Når arbejdsopgaverne ikke bliver løst, smitter det naturligvis af på arbejdseffektiviteten, som blot er på 7 ud af 20 ugentlige timer. Dette får arbejdsgiveren til at alliere sig med en ekstern konsulent. Alt sammen med ønsket om, at den unge mand får den rette støtte til at blomstre og udvikle sig i rollen som pedel.

Den unge mand hedder Jonathan. Han er 21 år gammel og har været pedel på Rude Skov Skole i godt og vel 3 måneder. Det fortæller arbejdsgiveren over telefonen. Snakken går frem og tilbage, og til sidst bliver det besluttet, at Jonathan skal tilknyttes et autismespecialiseret mentorforløb hos SOVI.

Følger Jonathans arbejdsdag

De første dage møder SOVI’s mentor, Henriette, tidligt ind på skolen for at følge Jonathans arbejdsdag. Formålet er at observere og finde ud af, hvad der ligger til grund for Jonathans udfordringer. Noget af det, som Henriette er særligt optaget af, er samarbejdet og især kommunikationen mellem Jonathan og den erfarne serviceleder Per, der med 25 års trofast tjeneste kender Rude Skov Skole bedre end sin egen bukselomme.

Fakta om fleksjob

  • Selvom mange mennesker er i fleksjob, er der stadig 30.000, som ikke har fået foden ind på arbejdsmarkedet.

Kilde: Jobindsats.dk

 

Ret hurtigt viser det sig, at Jonathans udfordringer ikke handler om arbejdsopgavernes karakter, men om selve kommunikationen omkring opgaverne. Jonathan har nemlig svært ved at tage initiativ og igangsætte sig selv, fordi han ganske enkelt ikke kan gennemskue, hvordan han skal tilgå arbejdsopgaverne – også selvom han tidligere har fået det vist og forklaret af Per:

Grundet sin autisme har Jonathan brug for langt flere detaljer end en neurotypisk hjerne, men det er ikke noget, han selv er bevidst om. Det er også derfor, at han ikke forsøger at kompensere for det ved at indhente mere information hos Per, siger Henriette.

(Jonathans arbejdsopgaver er inddelt i ugedage og nummereret efter prioritering)

Et skræddersyet arbejdssystem

For at øge Jonathans selvstændighed, så Per ikke hele tiden skal stå til rådighed, laver Henriette en detaljeret liste over daglige arbejdsopgaver. Derefter går hun rundt og tager billeder af arbejdsopgaverne og sætter dem ind i Jonathans nye arbejdsplan. På denne måde udgør tekst og billede tilsammen et individuelt arbejdssystem, der er skræddersyet til Jonathan:

For at det hele giver mening er det vigtigt, at arbejdssystemet er afstemt med Jonathan, og at han selv er med i processen, siger Henriette.

(Med sit nye arbejdssystem har Jonathan fået et klart overblik og skal ikke længere bruge unødig energi på at gennemskue sin arbejdsdag)

At gøre tingene mere ‘Jonathansk’

Gennem en lang karriere har servicelederen Per prøvet lidt af hvert på arbejdsmarkedet. Som tidligere befalingsmand i militæret har han erfaring med tydelige kommandoveje, men han har aldrig nogensinde stiftet bekendtskab med autisme og skræddersyede arbejdssystemer. En oplevelse, der på mange måder har været en øjenåbner, fordi Per har været vidne til Jonathans selvstændighed samtidig med, at han selv har fået frigivet en masse tid og ressourcer til andre vigtige opgaver:

Der vil løbende komme nye opgaver, og selvom Jonathans arbejdseffektivitet er steget fra 35 til 70 procent, er det stadig vigtigt, at jeg ved, hvad han har brug for, og hvordan arbejdssystemet fungerer. Så på det punkt har jeg jo lært meget, siger Per.

‘Jeg har jo fået mit kære system’

Et usynligt handicap. Det er Jonathan på mange måder det perfekte eksempel på. Når man taler med ham over en kop kaffe, fornemmer man på ingen måde, at han har autisme. Man ser bare en ung mand. Men sådan har det faktisk ikke altid været for Jonathan – det der med at ligne alle andre.

I en tidlig alder mærker han, at verden kan være hård. På en skole for børn med ADHD oplever han nemlig mobning af den værste skuffe:

Jeg havde svært ved at sige ordene på den rigtige måde, så jeg blev mobbet med, hvordan jeg udtalte ordene, siger Jonathan.

Jonathan går i 5. klasse, da han bliver diagnosticeret med autisme. Derefter skifter han til en autismespecialiseret skole i Holte, som på sigt viser sig at være et rigtig godt valg.

Da snakken falder på pedelarbejdet og det nye arbejdssystem fornemmer man på Jonathans ordvalg, at det virkelig betyder noget: ‘Jeg har jo fået mit kære system’, starter Jonathan med at sige, og så fortæller han ellers ivrigt om hele systemet, fra ende til anden, og hvordan det hjælper ham med at tage initiativer og være produktiv gennem en hel arbejdsdag.

Skrevet af Jakob Sargin

} Læsetid 3 min.

Se flere artikler

Hold dig opdateret

Vil du med næste gang, vi holder temamøde for fagfolk inden for beskæftigelsesområdet?

Som abonnent på vores nyhedsbrev kan du sikre dig en plads før alle andre og få artikler om autisme/AD(H)D og arbejdsevne direkte i din indbakke.