Autisme og beskyttet beskæftigelse: Kære pædagog – er du også faldet i omsorgsfælden?

Pædagogik uden omsorg. Det lyder nærmest helt sterilt, ikk’? Men hvad så med en masse omsorg helt uden pædagogik? Det lyder en smule bedre – eller varmere, men alligevel ikke særligt betryggende, vel? Nogle kalder pædagogik for en kunst, og det er jeg tilbøjelig til at give dem ret i.

For sommetider har jeg det som en artist på en ethjulet cykel, hvor jeg skal jonglere med pædagogik i den ene hånd og omsorg i den anden, alt imens jeg forsøger at holde balancen.

At skåne uden at bremse

Som instruktør i SOVI’s montageafdeling er jeg vant til at tilrettelægge arbejdsopgaver med udgangspunkt i den enkelte medarbejders ressourcer.

For en arbejdsdag må hverken være så krævende, at medarbejderen bliver stresset eller overbelastet, eller så skånsom, at den ikke giver mulighed for udvikling.

Derfor skal jeg hele tiden balancere mellem de hensyn og skånebehov, der er nødvendige her og nu, og de små udviklingsskridt, som kan få stor betydning på længere sigt.

En beskyttet medarbejder har også brug for ”at skifte job”

Det er ikke ualmindeligt, at en medarbejder i SOVI’s beskyttede beskæftigelse kan skrive mere end 30 års erfaring på CV’et.

Mange finder tryghed og stor arbejdsglæde i at være i den samme afdeling, løse de samme rutineprægede opgaver og møde ind til de samme kolleger.

Men tryghed betyder ikke nødvendigvis, at alt skal blive ved det gamle. Som alle andre kan en medarbejder også have brug for luftforandring og få lyst til at prøve kræfter med nye arbejdsopgaver i en ny afdeling.

Titler og kollegaskab i SOVI’s beskyttede beskæftigelse

Instruktør: Tilrettelægger de daglige arbejdsopgaver og støtter medarbejderne i at udvikle deres arbejdsevne og opbygge en positiv arbejdsidentitet.

Medarbejder: Løser reelle arbejdsopgaver med de skånehensyn og den støtte, som den enkelte har brug for. Den officielle betegnelse er beskyttet medarbejder.

Kolleger: Instruktører og medarbejdere har forskellige roller, men de er kolleger og arbejder tæt sammen om afdelingens opgaver.

Dengang en medarbejder skiftede afdeling

På et tidspunkt ville en medarbejder skifte til montageafdelingen, og for at sikre en tryg opstart i det nye job sørgede vi for at tilrettelægge en praktikperiode.

Jeg gjorde et stort stykke arbejde for at indhente relevante informationer fra medarbejderens gamle afdeling. Informationer om medarbejderens interesser, styrker, udfordringer og skånebehov. Gennem de overleverede fortællinger fik jeg et tydeligt billede af medarbejderen og en idé om, hvordan arbejdsdagene i praktikperioden skulle tilrettelægges.

Vi faldt i omsorgsfælden

Set i bakspejlet gjorde jeg alt efter bogen. Jeg forberedte mig grundigt og sørgede for, at mine kolleger vidste, hvilke hensyn vi skulle tage.

Problemet var bare, at de overleverede fortællinger var med til at gøre, at vi alle sammen pakkede medarbejderen ind i vat, allerede inden opstarten af praktikperioden.

Fortællingerne kom til at påvirke hele vores tilgang, og vi var alt for hurtige til at træde til, fordi vi ville beskytte medarbejderen mod overbelastning.

Vi var også for hurtige til at læse medarbejderens adfærd som et tegn på, at vedkommende havde det svært. Vi gik hele tiden rundt og holdt øje, alt sammen for tryghedens skyld. Og uden at opdage det var mine kolleger og jeg faldet direkte i omsorgsfælden.

Fakta om beskyttet beskæftigelse

• Beskyttet beskæftigelse i Danmark har rødder tilbage til 1800-tallet.

• Ca. 8.400 personer er i beskyttet beskæftigelse efter servicelovens § 103.

• Der findes omtrent 200 beskyttede værksteder på landsplan.
• I 1972 åbnede SOVI som Europas første arbejdsplads for mennesker med autisme.

Det handler om tiltro til egne evner

Der gik ikke længe, før jeg opdagede, at vi brugte unødigt mange ressourcer på unødigt mange hensyn, der i sidste ende kom til at begrænse medarbejderens udvikling og handlekompetence.

Så snart vi blev bevidste om det, ændrede vi vores praksis. Men vi ændrede også fortællingen om medarbejderen og skabte et nyt billede. For når omgivelserne har tiltro til ens evner, bliver det lettere også selv at tro på dem.

Den nye tilgang satte efterhånden sit aftryk i hverdagen. Medarbejderen gik selv til og fra frokost og satte sin Time Timer i forbindelse med arbejdsopgaverne. Vi lavede også et ”talekort”, så medarbejderen selv kunne vurdere behovet for en trivselssamtale og handle på det. Det var måske små udviklingsskridt, men det afgørende var, at medarbejderen tog dem på egen hånd.

Jeg er stoppet med at jonglere

En pædagogik, der ikke er for hurtig til at træde til og tage over, men som skaber forudsætningerne for, at medarbejderen kan handle selv og udvikle tiltro til egne evner. Det er for mig den ”rigtige” pædagogik.

Så nu er jeg stoppet med at jonglere med pædagogik i den ene hånd og omsorg i den anden. For i dag ved jeg, at pædagogik og omsorg ikke trækker i hver sin retning. Tværtimod er den rette pædagogik i sig selv omsorgsfuld og udviklende.

For hver gang en medarbejder betragter en vanskelig situation eller arbejdsopgave som en udfordring frem for en trussel, der allerhelst skal undgås, bliver det en byggesten. En byggesten blandt mange, der tilsammen er med til at opbygge en positiv arbejdsidentitet.

Se flere artikler