Medarbejdere med autisme/ADHD

Medarbejdere med autisme/ADHD

Arbejdsrammer med plads til forskellighed

Medarbejdere med autisme/ADHD har gavn af tydelige rammer, konkrete strategier og en arbejdsplads, der understøtter forskellige måder at arbejde og trives på.

Når arbejdspladsen har et fælles sprog for autisme og ADHD, skaber det et solidt fundament for trivsel og fastholdelse.

Specialiseret viden om autisme/ADHD

Gennem årtier har SOVI specialiseret sig i at skabe udviklende arbejdsrammer for mennesker med autisme/ADHD.

Vores erfaring viser, at mennesker med autisme/AD(H)D ofte besidder evner, som kan være attraktive for en virksomhed. Det kan fx være detaljeorientering, logisk analyse eller evnen til at se ting fra nye perspektiver.

Et fælles sprog på arbejdspladsen

Uudtalte forventninger og tvetydig kommunikation kan skabe misforståelser og unødigt pres. Et fælles sprog om autisme/ADHD kan gøre det lettere at forstå medarbejderens behov og skabe tydeligere rammer for samarbejde og trivsel.

Psykoedukation til medarbejdere er et individuelt tilrettelagt forløb, der styrker medarbejderens selvforståelse og giver konkrete redskaber til at fungere og trives på arbejdspladsen.

Med støtte fra SOVI får medarbejderen viden om, hvordan autisme/ADHD kommer til udtryk samt hjælp til at udvikle strategier, der styrker trivsel og effektivitet på arbejdspladsen.

Forløbet giver både medarbejder og leder et fælles sprog for autisme/ADHD og skaber et solidt fundament for tydelig kommunikation, realistiske forventninger og tilpasninger, der fungerer i hverdagen.

Praksisnært forløb tilpasset arbejdspladsen

SOVI’s forløb er opbygget som en kombination af individuelle samtaler med medarbejderen og fælles møder med leder og medarbejder. Indsatsen tilpasses den konkrete arbejdsplads og medarbejderens behov. Som udgangspunkt indeholder forløbet:

  • Individuelle samtaler med fokus på psykoedukation, selvforståelse og strategier
  • Udarbejdelse af en personlig arbejdsprofil med ressource- og strategifokus
  • Løbende afprøvning og justering af strategier i arbejdshverdagen
  • Status- og opfølgningsmøder med leder og medarbejder
  • Dialog om tilpasninger i opgaver, kommunikation, struktur og arbejdsmiljø
  • Afsluttende opsamling og introduktion til handicapkompenserende ordninger

Med en arbejdsprofil kan medarbejderen dele relevante indsigter med arbejdspladsen for at styrke forståelse og samarbejde. Ved behov kan kollegaer inddrages for at understøtte fælles trivsel i hverdagen.

    Psykoedukation — en forudsætning for trivsel og fastholdelse

    • Forståelse af autisme/ADHD – styrker og udfordringer
    • Hvordan autisme/ADHD kommer konkret til udtryk i arbejdet
    • Sansebearbejdning, overbelastning og energiforvaltning
    • Kommunikation, misforståelser og sociale spilleregler
    • Struktur, rutiner og forudsigelighed i hverdagen
    • Kompensations- og mestringsstrategier, der virker i praksis
    • Brug af hjælpemidler og støttende værktøjer
    • At kunne tale om autisme/ADHD på en tryg og hensigtsmæssig måde
    • Forebyggelse af stress og overbelastning
    Hvem er psykoedukation relevant for?
    • Medarbejdere med autisme/ADHD, som oplever udfordringer i arbejdslivet
    • Medarbejdere, der for nylig har fået en diagnose og har behov for viden, struktur og konkrete strategier
    • Ledere, der ønsker at støtte en medarbejder bedre og forebygge mistrivsel, sygefravær eller opsigelse

    SOVI’s forløb kan anvendes forebyggende og som støtte, hvis der allerede er opstået udfordringer ift. kommunikation, opgaveløsning eller trivsel.

    Gode råd til onboarding af medarbejdere med autisme/ADHD

    • Sørg for en grundig rundvisning med så mange detaljer om arbejdspladsen som muligt – lige fra praktiske faciliteter og arbejdsstationens indretning til, hvordan frokosten foregår
    • Når mødetidspunktet er aftalt, er det vigtigt med klar information om, hvor og hvem medarbejderen skal henvende sig til ved ankomst
    • Forbered en klar og funktionsdygtig arbejdsstation fra første dag
    • Lav detaljerede planer for alle arbejdsdage i den første måned og aftal indlagte pauser
    • Skab overblik for medarbejderen med detaljerede beskrivelser af arbejdsopgaver og forventningsafstemning i forhold til arbejdets udførelse
    • Introducér en fast kontaktperson/mentor, som er opsøgende og følger op dagligt

    Anne er klar til at besvare dine spørgsmål

    Du er altid mere end velkommen til at skrive eller ringe.

    Anne Frydendal, der er faglig koordinator for SOVI’s virksomhedsindsatser, er klar til at hjælpe dig.

    Mail: afj@sovi.dk

    Telefon: 30 20 74 44