Beskæftigelsesindsatser
“Selvom jeg er dygtig, er det svært at fastholde et arbejde eller et studie”
Måske har du altid været bevidst om din autisme eller AD(H)D, eller måske har du først fået stillet diagnosen som voksen.
Uanset uddannelse og erhvervserfaring er SOVI interesseret i dig og din historie, og med en række beskæftigelsesrettede indsatser står vi klar til at hjælpe dig videre i arbejdslivet.
Jobsøgning
Jobsøgning der matcher dine ressourcer
Hvis du har brug for at styrke din position i en jobsøgningsproces, kan SOVI hjælpe dig. Med udgangspunkt i dine jobønsker, kompetencer og eventuelle skånehensyn, kan SOVI’s jobkonsulent støtte og vejlede dig i hele processen — lige fra afdækning af jobmarkedet, udarbejdelse af ansøgning og CV til forberedelse af selve ansættelsessamtalen.
”Hos SOVI har jeg følt mig lyttet til. Jeg er blevet mødt af forståelse og accept af, hvad jeg synes er svært. SOVI er knivskarpe og ved, hvad min autisme har af betydning for liv og arbejde!”
Helene, 34 år
Udvikling og afklaring af arbejdsevne
Alle har noget at give, når arbejdet og rammerne er rigtige
Hvis du er tvivl om dine arbejdsmæssige ressourcer, barrierer og skånehensyn, kan SOVI stå for at tilrettelægge en udviklings- og afklaringsindsats med virksomhedspraktik.
Autisme/AD(H)D er ikke kun en udfordring. Det er også en særlig styrke, når man først forstår at bruge den. En styrke som også er efterspurgt i erhvervslivet.
Isbryderordningen
Bryd igennem som nyuddannet
Hvis du er omfattet af isbryderordningen, kan SOVI hjælpe dig med at komme ind på arbejdsmarkedet, og endnu vigtigere, med at fastholde din ansættelse.
Med SOVI’s specialiserede mentorer får du hjælp til at bryde barrierer og skabe de bedste rammer for din arbejdsdag og din fremtidige karriere.
Udvikling og afklaring som en del af et ressourceforløb
Få dine kompetencer udviklet — som en del af et ressourceforløb
Hvis du har behov for særlig støtte, som en del af et længerevarende ressourceforløb, kan SOVI hjælpe med at afklare og udvikle dine arbejdsmæssige ressourcer.
Vi kan også støtte dig i at blive mere bevidst om, hvordan dine udfordringer kommer til udtryk, og med fokus på styrkerne i din autisme/AD(H)D kan vi hjælpe dig med at udvikle gode kompensationsstrategier.
SOVI’s jobkonsulenter
Vi kender arbejdsmarkedet
At hjælpe ledige med autisme/AD(H)D tættere på arbejdsmarkedet kræver specialiseret viden. SOVI’s jobkonsulenter har fokus på dine styrker og de ressourcer, der også ligger i autisme/AD(H)D. De har et indgående kendskab til arbejdsmarkedet samt et stort netværk af virksomheder og arbejdsgivere.