
Butik SOVI
Ualmindeligt design med ualmindeligt meget mening
En anderledes tanke. En idé. Med rum til at vokse, til at gro. Det ualmindelige er svært at forklare, men nemt at se. På SOVI skaber vi tid til det ualmindelige. På ‘autismekraften’, på Butik SOVI, på medarbejdernes egne kreationer.
Støt SOVI’s ualmindeligt gode arbejde og oplev vores unikke, håndlavede produkter på udvalgte sommer- og julemarkeder.
Når anderledes bliver enestående
Butik SOVI er resultatet af et unikt arbejdsfællesskab for mennesker med autisme. Drevet af autismekraften kan medarbejderne i SOVI’s beskyttede afdelinger fremstille bæredygtige produkter med omhu og stor kreativitet.
Fra flasker til flotte fakler
Lattergasflasker ender desværre alt for ofte i vejgrøften. Hos SOVI tager vi et ‘grønt’ ansvar og forvandler de brugte lattergasflasker til unikke fakler.
Vores medarbejdere i den beskyttede beskæftigelse står for hele arbejdsprocessen – fra indsamling og bearbejdning til det endelige design. Hver eneste fakkel skaber meningsfuldt arbejde og gør en positiv forskel for miljøet.

Find os på udvalgte sommer- og julemarkeder i 2025
I løbet af 2025 kan du finde SOVI på en række markeder, hvor vi præsenterer vores unikke, håndlavede produkter.
Kom forbi vores stand, oplev vores sortiment og hør mere om SOVI’s socialøkonomiske arbejde. Uanset om du leder efter en særlig gave, ønsker at støtte en god sag eller blot vil lære mere om socialøkonomi, glæder vi os til at byde dig velkommen.

11. juni 2025 – Sommermarked på Kofoeds Skole
Oplev et marked fyldt med socialøkonomiske virksomheder, der skaber produkter med hjerne og hjerte.

18. juni 2025 – SOVI’s sommermarked i Søborg
Vores eget sommermarked, hvor vi sælger vores unikke produkter og fejrer meningsfulde arbejdsfællesskaber for mennesker med autisme/AD(H)D.

23. august 2025 – Gladsaxedagen
Gladsaxes årlige fest- og kulturdag på området omkring Gladsaxe Rådhus, hvor mere end 10.000 gæster passerer i løbet af dagen.

26. november 2025 – SOVI’s julemarked i Søborg
Det hyggeligste julemarked med hjemmelavet gløgg og friskbagte æbleskiver. Her får du mulighed for at gå på opdagelse i SOVI’s egen butik, der er fyldt med ualmindeligt flotte produkter.

Julemarked på Kellersvej 2025 (dato på vej)
Kom i julestemning og gør gode fund på Kellersvejs hyggelige julemarked.
Besøg butik SOVI i Søborg
Hos Butik SOVI er alle kreationer unikke, og der findes kun én af hver. Det betyder, at vores sortiment forandres løbende. Hvis du ønsker at besøge Butik SOVI i Søborg, er du altid velkommen — såfremt du laver en aftale.
Du er velkommen til at ringe på 4444 0112
eller sende en mail til administration@sovi.dk
Telefontider
Mandag – fredag: 8.00-15.30
Onsdag: 10.00-15.30