Job hos SOVI

Ønsker du at blive del af et ualmindeligt godt arbejdsfællesskab?

Her på siden finder du aktuelt ledige stillinger hos Fonden SOVI. Søger vi ikke din profil lige nu, er du meget velkommen til at sende en uopfordret ansøgning til administration@sovi.dk.

Projektmedarbejder søges til meningsfulde forandringer på arbejdsmarkedet

Hos SOVI hjælper vi ledige med autisme og AD(H)D tættere på arbejdsmarkedet.

Nu søger vi en ny kollega, der kan hjælpe os med at udvikle og styrke samarbejdet med virksomheder.

Vi interesserer os for neurodiversitet og for vilkårene på arbejdsmarkedet – og hvis du gør det samme, kan denne spændende stilling være det helt rette match.

Om stillingen

Som projektmedarbejder bliver din primære opgave at opsøge og etablere forbindelser til virksomheder med henblik på at udvikle et nyt forretningsområde hos SOVI. Du kommer til at arbejde selvstændigt og målrettet for at identificere relevante samarbejdspartnere og muligheder.

En central del af din rolle bliver at få igangsat et pilotprojekt, der kan danne grundlag for den videre udvikling. Du vil desuden bidrage til at udvikle materialer og deltage i netværks- og formidlingsaktiviteter for at synliggøre projektet.

Målet er, at SOVI’s nye forretningsområde får vinger efter ét års projektansættelse.

Dine hovedopgaver bliver at:

  • opsøge og etablere samarbejder med virksomheder
  • arbejde databaseret med analyser og markedsindsigt som afsæt for dine aktiviteter
  • formidle SOVI’s ydelser til HR, ledere og medarbejdere
  • udvikle informationsmaterialer til samarbejdspartnere
  • skabe og vedligeholde relationer til eksisterende og potentielle virksomheder
  • deltage i relevante netværk, konferencer og events

Din profil

Vi forestiller os, at du:

  • er stærk i relationsopbygning og dialog med både virksomheder og kommuner
  • er analytisk stærk og kan omsætte viden til engagerende formidling
  • arbejder selvstændigt, struktureret og trives med at tage ansvar
  • er motiveret af at skabe inkluderende arbejdsfællesskaber og langvarige forandringer

Din baggrund

Der kan være flere veje ind i stillingen. Du kan f.eks. have en uddannelsesbaggrund som:

  • socialrådgiver eller arbejdspsykolog
  • kommunikatør, sociolog, antropolog eller lignende
  • HR-konsulent eller projektleder med viden om neurodiversitet og arbejdsinklusion

Kendskab til autisme/AD(H)D er en fordel, men det vigtigste er, at du brænder for sagen, og at du kan skabe resultater gennem samarbejde og opsøgende arbejde.

Et udviklende og meningsfyldt arbejde

Selvom vi er en traditionsrig organisation med mere end 50 års erfaring, har vi altid fokus på at udvikle os. Her får du søde, dygtige og dedikerede kolleger, der – ligesom dig – ønsker at skabe nye muligheder for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.

Vi tilbyder

  • et meningsfyldt arbejde i en socialøkonomisk virksomhed
  • en arbejdsplads med stor frihed under ansvar
  • høj faglighed og stor passion for inklusion
  • gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt
  • fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde

Praktisk information

Stillingen er en projektansættelse på 1 år med tiltrædelse snarest muligt. Arbejdstiden er som udgangspunkt 37 timer om ugen, men vi er også åbne for andre muligheder. Arbejdsstedet er på Transformervej 18, 2860 Søborg.

Sådan søger du

Send din ansøgning og dit CV til administration@sovi.dk

Ansøgningsfristen er den 23. maj 2025 kl. 12.00, men vi inviterer løbende interessante kandidater til uformelle kaffemøder – så tøv ikke med at sende din ansøgning allerede i dag.

Vi forventer at afholde samtaler mandag den 26. maj 2025.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Majbrit Bogø på telefon 24 76 36 33