Min opgave som jobkonsulent er at støtte, guide og rådgive den ledige kursist, så vedkommende bliver klar til at tage næste skridt i arbejdslivet. I dette indlæg kan du læse om det, jeg kalder for ‘De tre T’er’. Det er den tilgang, jeg bruger til at opnå et godt samarbejde.

Hvad er de tre T’er?

De tre T’er er en forkortelse for tid, tillid og tro. Min erfaring er, at når jeg lykkes med at skabe tid, tillid og tro, så er forudsætningerne der altid for et godt samarbejde. Det er altså fundamentet for et godt samarbejde, og derfor også fundamentet for, at jeg kan lykkes med min opgave som jobkonsulent.

Lad os se på de tre T’er, hvorfor de er vigtige, og hvordan du kan lykkes med at få skabt det gode fundament for samarbejde.

Tid

Mange af de ledige kursister, jeg møder, er stressede, når de starter i et nyt forløb hos mig. Det er de dels på grund af de forventninger, der knytter sig til at være ledig. Hvad vil du være? Hvor vil du arbejde? Hvordan kommer du videre? Dertil kommer, at nogle har været udenfor beskæftigelse i flere år, og derfor kræver langsom tilvænning til at få hjulene i gang.

Særligt for ledige med autisme er det vigtigt, at tiden ikke føles som et pres. Når man har autisme, har man brug for at have styr på alle detaljer for at kunne skabe overblik. Det skyldes, at man har en svag central koheræns, når man har autisme.

Derfor skal jeg være meget grundig og detaljeorienteret, når jeg præsenterer en praktik- eller uddannelsesmulighed for den ledige. “Hvad skal du lave? Hvorfor skal du lave det? Hvordan skal du lave det? Hvor længe skal du lave det?”

Det kræver altså tid at blive tryg i det, der skal ske. Måske øver vi turen sammen hen til praktikken. Det kan også være, at vi tager på flere indledende besøg. Ofte følger jeg kursisten i opstarten for at gøre overgangen så tryg som mulig.

Den tid, jeg bruger i starten, er altid godt givet ud i længden.

Tro

En af min vigtigste opgaver er at give den ledige tro på, at et forløb kan lykkes, da det desværre ikke er en selvfølge, at den tro er der i udgangspunktet.

Som ledig med autisme eller AD(H)D har man ofte rygsækken fyldt med negative erfaringer. Man har måske et eller flere mislykkedes forsøg bag sig. Man føler, at man er endt i en karrieremæssig blindgyde. Eller man har oplevet udfordringer med at falde til på en arbejdsplads eller uddannelse. Og så mister man troen på, at det kan lykkes.

Første skridt mod en større tiltro til egne evner er at opnå en bedre forståelse for de udfordringer, som ens diagnose medfører. Når du har en forståelse for, hvorfor du har svært ved at lykkes med noget, kan du nemlig arbejde med dine udfordringer. Det gør vi ved at udvikle kompenserende strategier, som giver den ledige værktøjer til at håndtere de udfordringer, som ligger til hinder for at lykkes.

Et detaljerigt overblik, og en god strategi til at imødekomme udfordringer, giver som regel den ledige blod på tanden og en fornyet tro på at kunne lykkes. Hver gang jeg kan bytte en dårlig erfaring ud med en succesoplevelse, kommer vi et vigtigt skridt nærmere et godt forløb.

Tillid

Tillid er en grundsten i ethvert samarbejde. Men tillid kan man selvfølgelig ikke sætte på formel. Så hvordan lykkes jeg med at gøre mig fortjent til den lediges tillid?

En ting, som er vigtig at huske på, er, at jeg sjældent er den første person, som forsøger at hjælpe den ledige i beskæftigelse. Når tilliden mangler, handler det altså ikke om mig, men om den lediges erfaring fra tidligere forløb, som måske er gået mere eller mindre galt.

Jeg forsøger altid at gøre det klart, at den ledige ikke blot er endnu en sag i rækken. Jeg løser ikke sager, jeg hjælper mennesker.

En anden ting, som jeg er meget tydelig omkring, er, at jeg ikke kommer til at give op. Jeg er der for den ledige hele vejen, også når det bliver svært, eller hvis noget går galt.

Min erfaring er, at tilliden kommer automatisk, når den ledige føler sig forstået og set. Ikke som en sag eller et problem, der skal løses, men som et menneske med kompetencer, styrker og en plads i samfundet og på arbejdsmarkedet.