.

Fakta fik CSR People Prize i 2015

Supermarkedskæden Fakta er fik prisen for sit projekt ”Klar til Start” for unge og voksne med autisme – et uddannelses- og praktikforløb med efterfølgende jobgaranti. Projektet er skabt i samarbejde mellem Fakta og Fonden Unges Uddannelsescenter, som SOVI har bidraget til at grundlægge. 30 personer har allerede gennemgået det etårige uddannelsesforløb, og målet er, at 200 mennesker med autisme bliver en del af ”Klar til Start” i løbet af 2016. I denne ambitiøse business case for social ansvarlighed vendes autisternes sans for detaljen fra et handicap til en værdifuld ressource i virksomheden.

Læs mere om projekt ”Klar til Start” her

.

SOVI syede ’legeposer’ til Gentofte Kommune

I 2011 syede SOVI ’legeposer’ til et pilotprojekt, som vi gennemførte i Gentofte Kommune. Det var en opgave med en stram tidsramme, som blev overholdt hele vejen igennem forløbet.

”Vi fik god sparring i forhold til udformningen af legeposerne, og opgaven blev løst med både præcision og høj kvalitet – til stor tilfredshed for os.”

Jytte Poulsen, Projektleder/udviklingskonsulent, Gentofte Kommune

.

.

SOVI er vores vigtigste underleverandør

SOVI har gennem de sidste 15 år været en af vores vigtigste underleverandører. Råvarer til de udstillingssystemer, som vi sælger, bliver videreforarbejdet og samlet af kvalificerede medarbejdere med autisme.

”Arbejdet bliver udført til vores fulde tilfredsstillelse og vores daglige dialog med både medarbejdere og instruktører foregår på en konstruktiv og uformel måde, som vi virkelig værdsætter.”

Claus Sinding
Tech View A/S

.

.

SOVI leverer til tiden og altid, som jeg ønsker det

”Jeg har gennem 4 år samarbejdet med SOVI, da jeg har bestilt  produkter til min lille garn/stof butik. Det har primært været stofbetrukne knapper i forskellige størrelser. Jeg har dog også undervejs solgt andre fine ting fra SOVI – bl.a. hårelastikker, øreringe m.m. – alt sammen til stor begejstring hos mine kunder.

SOVI leverer til tiden og altid, som jeg ønsker det. Jeg håber at jeg med mit fortsatte samarbejde med SOVI kan bidrage til virksomhedens fremtid. Og jeg vil i den forbindelse komme med en stor tak til SOVI´s medarbejdere og personale for deres arbejde og måde at være på.”

Dorthe Hass
Indehaver af Garn-iture

.