Fonden SOVI søger teamleder (37 timer) med kompetencer og erfaring til at understøtte og udvikle Danmarks første (og bedste) arbejdsplads for mennesker med autisme. I SOVI’s §103-tilbud skaber vi hver dag meningsfuld beskæftigelse for cirka 60 personer. Du bliver den ene af to teamledere, som har det daglige ansvar for seks afdelinger.

I denne video får du en rundvisning på SOVI: https://youtu.be/1RRZTdSiKmc

I rollen som teamleder får du en alsidig hverdag, hvor du både har ”fingrene i mulden” og sætter rammerne for udviklingen og den daglige drift. Du trives derfor med at tage ansvar og vise vej, ligesom du ser det som en spændende opgave at få ledelse og pædagogisk praksis til at gå op i en højere enhed.

Du vil stå i spidsen for en erfaren og sammentømret personalegruppe, som drager fordel af en bred vifte af forskellige fagligheder. Instruktørerne er en blanding af pædagogisk uddannede og fagfolk med kompetencer indenfor de erhvervsopgaver vi løser. Denne kombination af fagligheder har gennem de sidste 50 år skabt et godt og meningsfuldt arbejdsliv for medarbejderne på SOVI.

Du bliver en del af en aktiv ledergruppe, som er både deltagende og synlige i hverdagen. Som teamleder går du forrest i processen med at forene praktiske arbejdsopgaver med den pædagogiske indsats, og du er katalysator for, at hvert team arbejder selvstyrende under hensyn til helheden.


Teamlederen har følgende ansvarsområder:

  • Daglig ledelse af personale
  • Budget og HR-opgaver
  • Sparring med personalet omkring pædagogisk praksis og at autismespecifikke metoder anvendes i dagligdagen
  • At samarbejdet i teams og på tværs i virksomheden fungerer optimalt for både medarbejdere med autisme og personale
  • Kvalitetssikring af pædagogisk praksis og status- og udviklingsplaner
  • Går foran i forhold til udviklingsprojekter og støtter op om implementering heraf i organisationen
  • Facilitere samarbejdet med bl.a. bosteder, støttekontaktpersoner, sagsbehandler, pårørende, etc

Vi forventer at du:

  • Er pædagogisk uddannet eller har stor indsigt i det specialpædagogiske arbejdsfelt
  • Har erfaring med personaleledelse, gerne en erhvervet lederuddannelse
  • Har erfaring med autismespecifikke pædagogiske metoder
  • Kan kommunikere tydeligt på flere niveauer
  • Er stærk i skriftlig og verbal kommunikation
  • Har kørekort
  • Vi ser også gerne at du er handy (wo)man eller kan et håndværk

SOVI er en socialøkonomisk fondsejet virksomhed i konstant udvikling. Du skal derfor se dig selv som en aktiv medspiller i forhold til organisationsudviklingen.

SOVI er tilsluttet overenskomst mellem SL og Dansk Erhverv. Du kan læse mere om SOVI på www.sovi-autisme.dk eller følge os på Facebook.

Yderligere oplysninger fås hos direktør Majbrit Bogø (tlf. 2476 3633) eller Teamleder Jane Rønde (tlf. 2476 3635).

Ansøgning med relevante bilag sendes via e-mail til administration@sovi.dk senest 5. februar 2023 kl 12.00. ansættelsessamtaler afholdes den 10. februar 2023 og 21. februar 2023.

Vi inviterer løbende interessante kandidater til kaffemøde.