Klik på spørgsmålene herunder og få svar

Her finder du de mest almindelige

spørgsmål og svar til SOVI

Hvordan er SOVI’s beskæftigelsesrettede forløb sammensat?

Hos SOVI sammensætter vi hvert forløb individuelt, så det giver mening for den enkelte med ADHD eller autisme. Vi lægger vægt på en grundig og uddybende visitationssamtale, hvor vi vil tage stilling til, om SOVI kan opfylde de målsætninger og forventninger, du og din sagsbehandler har til forløbet.

Hvor langt er et forløb hos SOVI?

Det er meget forskelligt, hvor lang tid et forløb hos SOVI tager. Det afhænger typisk af typen af opgaver, vi i fællesskab skal løse. Nogle forløb ændrer sig desuden undervejs, hvis det anses som en fordel med henblik på at komme godt i mål. Dette vil altid ske i samarbejde med dig og din sagsbehandler.

Hvordan bliver jeg tilknyttet SOVI?

Din sagsbehandler skal kontakte SOVI for at aftale en visitationssamtale. Efter samtalen, hvor du, din sagsbehandler og SOVI’s jobkonsulent deltager, udarbejder SOVI et tilbud på det forløb, du skal igennem. Når jobentret har godkendt, bliver du inviteret til en individuel samtale hos SOVI, hvor vi sammen planlægger de nærmere detaljer omkring dit kommende forløb hos os.

Hvad er virksomhedspraktik?

Virksomhedspraktik er et vigtigt element i SOVI’s beskæftigelsesrettede forløb. Her får du nemlig mulighed for at afprøve strategier og hvilken hjælp og støtte, du har brug for med henblik på at fastholde en stilling på det almindelige arbejdsmarked. Virksomhedspraktik planlægges altid ud fra den enkeltes ønsker, kompetencer og aktuelle ressourcer. SOVI’s jobkonsulent vil følge dig tæt gennem hele praktikperioden, og virksomheden vil blive introduceret til ADHD og autisme, før du begynder. På den måde sikrer SOVI de mest optimale forudsætninger for en vellykket praktik.

Hvilken baggrund har jobkonsulenterne hos SOVI?

SOVI’s jobkonsulenter er uddannet indenfor forskellige fagområder og har derfor et bredt kendskab til arbejdsmarkedet. Alle er desuden uddannet indenfor autisme og har mange års erfaring med beskæftigelsesrettede indsatser.